Jeg hedder Emilie Lærke Henriksen og jeg er 24 år gammel. Jeg er født og opvokset i Aarhus, men har boet 1,5 år i København, inden jeg startede med at studere til fotojournalist. Jeg er en meget aktiv og arbejdsom person, som altid har gået meget op i at skabe den gode stemning i de fællesskaber eller på de institutioner, jeg har været en del af.


Jeg holder meget af at lave de projekter, hvor jeg føler, at mine historier kan rykke i modtagerens følelser. Jeg har blandt andet arbejdet med temaer som ensomhed, misbrug, skønhedsidealer og seksuelle miljøer såsom swingermiljøet i Danmark. Jeg elsker at belyse de historier, hvor folk rent faktisk tager aktivt stilling til mine fotografier, og man ud fra fotografierne kan skabe en debat med forskellige holdninger og synspunkter, som lægger sig op ad emnet. Jeg kan også godt lide at lave historier, hvor jeg forinden kan have en fordømmende holdning, men hvor jeg prøver at arbejde mig derhen, hvor jeg forstår mennesket eller miljøet. Det kan være behovet for at få lavet plastikkirurgi, valget om at gå i swingerklub eller hvordan det er at vokse op som barn i et indremissionsk miljø. Derfra prøver jeg at forstå de mennesker, som jeg arbejder med ved at belyse og forhåbentligt nedbryde nogle tabuer i min formidling. 



Emilie Lærke Henriksen


emilie.henriksen@live.dk

+45 30 82 10 12

Using Format